7. juli – dag 4 – Universal studios

Dag 4 – 7. juli

Så skal der til at ske ting og sager. Vi skal i Universal studios og se hvad det går ud på.

Det første vi kommer til, er indgangen med palmer i siden, vi kommer til parkeringen og Vibeke bliver overdrevet glad… Det var E.T. Parkering med billede af E.T.

Vi kommer videre og kommer til en gade med masser af butikker i alle verdens farver og former, vi ser en butik med en bil siddende med bagenden ud af over indgangen… man skulle næsten tro vi var indenfor.

Så kommer vi endelig til den rigtige indgang til Universal Studios, vi bliver tjekket… men det var ikke Vibekes tur til at bliver taget til siden endnu.

Det første vi skal er selvfølgelig at se Harry Potter filmverdenen… Vibekes ide!!!

Vi er alle (mest Vibeke) spændt på at prøve de forskellige forlystelser så vi starter med at stå i kø i en time for at prøve eventyret med Harry Potter og hans venner… det var faktisk rigtig sjovt… man fulgte Harry Potter og hans venner først ud og se quiditch og derefter jagtet af dementorer ind i edderkoppernes hule gennem ”Hemmelighedernes kammer” og så tilbage til Hogwarts… der var masser af aktion og det hele var i 4D

Bagefter går vi hen til Jurassic park filmverden, hvor der er en vand forlystelse som selvfølgelig også skal prøves. Jeg, Lilian, advarer de andre om at vi nok bliver våde eftersom at det er en vandforlystelse, men de tror ikke det går så galt; så vi lader være med at betale for et skab og går i kø. Efter en god halvtimes ventetid kommer vi op på båden……. og rigtig nok vi kommer under et vandfald som det første og Lilian får sagt ”hvad sagde jeg”?.

Vi kommer videre til nogle dinosaurer som sprøjter med vand og lige et vandfald mere og til sidst kommer det store fald som om vi sejler ud over et vandfald… vi blev gennemblødt?

Derefter for far øje på Transformers og selvfølgelig skal vi da også prøve den… vi skal hjælpe transformers med at beskytte the allsparkel, en livsgnist, som i de forkerte …..øh, hænder….. kan betyde jordens undergang. Også her bliver vi kastet rundt, men ender med at redde jorden?

(Vibeke tager over)

Da vi havde været inde for at redde jorden, var klokken ved at være 2, hvilket betyder frokosttid. Vi startede med at gå to forskellige steder hen, ingen af dem var interesante. Derefter fandt vi en ”Jurrassic park gourmet” det var rimelig dyrt, men vi var sultne!!

Da vi havde fået noget at spise, tog vi på en guided tur rundt i selve studierne, der var et par 3D steder… Det var lidt kedeligt når manden snakkede, men vi fik lov at se mange af de steder, hvor man laver film. Vi var bl.a. i gaden hvor de har optaget ”Desperate Housewifes”. De havde en stor blå skærm foran et hul, som de kan fylde med vand, og dermed optage scener der foregår ude på havet!!! da det også var færdigt, tog vi på Starbucks… vi fik alle sammen en frappucino, de lavede kludder i bestillingen to gange, og selvfølgelig var det min der var problemer med. Til sidst fik jeg dog min frappucino, og vi gik videre til noget special effekt halløj!!

(Helene skriver videre ?)

Inde ved special effekts fik vi demonstreret en hel del, lyde til film, hvordan man fik en stor figur i en film til at bevæge sig, fx en bamse, eller hvordan man kom op og flyve, der var endda en mand der satte ild til sig selv for at demonstrere hvordan man for ild i skuespillere uden at skade dem, og der var også andre stuntmænd der viste os hvordan man laver slåskampe på film

(Alt hvad jeg lige har nævnt skal ikke prøves derhjemme ?)

Da vi kom ud fra showet om special effekt skulle Vibeke selvfølgelig lige ind i Harry Potter byen hvor vi skulle kigge på tryllestave med Ollivander, (ja det var en slags forlystelse), da vi kom ind i det lille mørke hus, var der to af menneskerne der stod i huset sammen med os der blev valgt ud, og til jer der ikke har set Harry Potter fandt Ollivander en tryllestav til hver af dem, så blev vi alle sendt ud i en tryllestavsbutik og Vibeke havde selvfølgelig julelys i øjnene….. men hun fik ingen tryllestav!!!

Da vi gik ud af tryllestavsbutikken gik vi forbi Hogwarts for lige at prøve den forlystelse med dementorene, edderkopperne og dragen igen, den var mest skræmmende den første gang, men USA kan altså bare noget med forlystelser i forhold til Danmark (beklager).

Når man har set alle Harry Potter filmene mindst en gang ligesom os ligger man meget mærke til Hagrid der altid har et sjovt nyt kæledyr, så selvfølgelig var der en forlystelse med Griffen Stormvind.

Forlystelsen var en ikke så vild bane men den var sjov og det gik super hurtigt.

Efter den besluttede vi alle at vi skulle til at hjemad da vi alle var super trætte, men selvfølgelig var der lige en sidste lille ting vi skulle prøve…

Der var en ”grusomme mig” illustrations ting som vi synes kunne være sjov at prøve, vi kom indenfor i et stort rum som lignede stuen i grusomme mig (med billederne, skabet og mange andre ting) her blev vi delt op i rækker og blev sendt ind i det næste rum.
Her fik vi briller og instruktioner og så var vi klar til at blive minions!!!?

Vi kom ind til det sidste rum hvor vi skulle se den lille film, og ærligt talt så kan jeg ikke rigtig forklare hvad det var der skete…. Men det var sjovt og vi alle fik et godt grin. Vi blev alle forvandlet til minnions, men til sidst var der én der kom til at tabe maskinen, så vi blev forvandlet tilbage igen…. Øv!

Da vi kom ud igen gik vi mod udgangen da vi alle var helt smadrede og vi kørte hjem til hotellet.