Dag 18 – 21. Juli
Nu er det ved at lakke mod enden med denne tur, så hvis vi mangler noget, som vi skal have med hjem, er det nu det skal købes!
Vi tager på shoppetur en sidste gang, men skal holde øje med klokken. Vi har nemlig en aftale med Terri ude ved Santa Monica Pier kl. 2.
Da vi skal finde noget frokost, siger Vibeke, at hun havde set en ”cheesecake faktory”, som hun har hørt skulle være et godt sted. Vi går derover og finder ud af, at det kan vi vist godt få råd til. Vi bliver ledt over i en bås, hvor der er spejle hele vejen rundt, hvilket gav en masse sjov!
da vi skal derfra bestemmer vi os til, at vi bliver nødt til, at skal have et stykke cheesecake med os ……… 1 stykke, som så kostede os næsten 50 kr!! (maden var ikke så dyrt!!)
Tiden er rendt en smule fra os, så vi skriver til Terri, at vi nok først er ved hende ved 3-tiden. Da vi nærmer os, ser det dog ud til, at vi næsten kan nå det til kl. 2, men heldigvis skriver vi ikke til Terri; for da vi kommer rigtig tæt på, lander vi et mylder af biler! Biler der krydser fra den ene bane til den anden, for at komme hurtigere frem (hvilket er umuligt…. Vi snegler os afsted) Vi skal have fundet en parkeringsplads, men vil heller ikke holde for langt væk. Vi bliver vinket ind til et parkeringshus, men vil gerne længere frem, så vi kører hen til den næste, som så viser sig at være fuld……… da vi har kørt rundt i ½ time og Kim er ved at gå ud af sit gode skind, finder vi en plads i et indkøbscenter, som ligger ret tæt på (klokken er tæt på 3!!)
Vi møder Terri, som har sin lille hund med. Vi sætter os ved Starbucks og får noget at drikke og snakker om Ambers lille dreng, om Terris arbejde, som er noget med at indrette restauranter, om vores tur, om Sue og Buzz, ……… Det var rigtig hyggeligt at møde Terri, og at hun havde tid til at mødes med os. Efter en time skiltes vi og vi gik ned til molen og stranden.
Nu har vi afsluttet route 66. Der var mange boder på molen, men der var også rigtig, rigtig mange mennesker, så vi bestemmer os til, at vil ud af mylderet og finde et sted hvor der er lidt færre folk.
de sidste indkøb bliver gjort og vi tager tilbage til hotellet, spiser rester af pizza fra i går, samt cheesecake (som for øvrigt smagte rigtig dejligt)
Vi pakker de fleste kufferter. Det får vi jo ikke tid til i morgen, da vi regner med at bruge HELE dagen i disneyland!