20. juli – Space needle

Så kom vi til dagen hvor vi skulle sige farvel til Sue og Buzz; og dagen hvor vores held vender!!!

Vi havde aftalt at spise morgenmad sammen med Sue og Buzz. Der var ét bord med plads til 6 og ét bord til 2, det var alt!! De havde en supersmart pandekage maskine – den virkede bare ikke!!

Efter morgenmad fik vi sagt farvel og tak til Sue og Buzz; og kørte derefter mod Seattle. Det var en lang og flot køretur. Dog blev den en smule besværet af et tordenvejr, som vi lige skulle igennem. Vi var i Seattle kl. halv seks og havde derfor tid til at nå i bad inden vi skulle være i Space needle kl halv ni (det var det tidligste vi kunne få et bord!) Kim, som altid falder i snak med nogen; fandt ud af, at vi kunne tage en shuttle-bil til lufthavnen, hvorfra der gik et tog igennem Seattle, som ville sætte os af ved et monorailtog, som førte os direkte til Space needle!! Det kostede lidt, men så var vi fri for at bøvle med at få parkeret bilen!!

Vi havde fået at vide, at det ville tage ca. 40 min, men det må jo så kun have været for toget, for det lykkedes os at komme 20min for sent til vores reservation, men de lukkede os ind alligevel. Pigerne var trætte og sultne, men vi nåede at køre en hel omgang, inden vi fik vores mad. Sodavandene smagte af klor og Lilians kartoffelmos smagte ikke som kartoffelmos! Hanne og Kim husker fra sidst de var der, den enorme portion af superlækker mad med en lækreste kød – Det var ikke ligefrem det vi mødte denne gang!

Denne gang fik vi en stor tallerken med en lille klat tilbehør og ét stykke kød. Pigerne brød sig ikke om maden og vi andre brød os ikke meget om prisen!!!

Det skal dog siges at udsigten var pragtfuld. Vi nåede både at se byen imens det stadig var lyst, og da solen var gået ned og byen var fyldt med nattens lys!!!

På vejen tilbage faldt alle 3 piger i søvn i toget! Vi mødte en supersød ung dame, som ringede til hotellet og bestilte en shuttle-bil til os alle 7 (chaufføren der kørte os til toget havde sagt, at det ville være en god ide, så vi var sikre på at kunne komme med alle sammen; hvorefter han fortalte, at vi ville blive samlet op samme sted som vi stod af!!)

Kl. 5 minutter i 12 stod vi klar til at blive hentet, så det var bare at vente. Så vi ventede …….. og ventede ………og ventede …….. og ventede lidt mere!!!! Efter en halv time mistede Kim tålmodigheden og ringede til hotellet for at høre hvor den blev af. Han fik at vide, at den havde været der, men at vi ikke var der – så hvor stod vi?! Øhhh, vi står der, hvor vi har fået besked på at stå; og vi er ikke kendte i Seatlle, så mere vidste vi ikke!!

Da Kim ringer anden gang bliver vi sendt over vejen til et busstoppested, hvilket ikke hjalp! Da Kim ringer 3. gang er han ved at blive en smule træt af at høre, at vi ikke stod det rigtige sted og rækker telefonen til en mand, som prøver at fortælle hotel-fyren hvor vi var. Da Kim får telefonen tilbage siger han, at NU vil vi altså gerne snart se den shuttler-bil, for ellers må vi have fundet en taxa …… og så blev der lagt på fra den anden ende!!!!!!!

Efter endnu noget venten, beslutter vi os for at finde en taxa! Og Kim løber til et andet hotel for at få dem til at ringe. Han møder en shuttler-chauffør fra dét hotel og fortæller ham situationen, hvortil den anden får ham til at sætte sig ind i bilen og kører os hen til vores hotel. Vi havde ingen kontanter, men han sagde at det skulle vi ikke tænke på!!!!

Hanne og Hjørdis fik lagt pigerne i seng, imens Thorkild og Kim kørte ud for at hæve kontanter og finde Danny (chaufføren!) Han fik 20 dollars, hvilket han var taknemmelig for og så kunne vi alle komme i seng (kl. 2)