- juli
Nåååhhh, det var godt at komme ned til morgenmad. Der var det ALT! ….. og hvis man fandt på at mangle noget, kunne man bare spørge. Der stod hele tiden 2 kokke klar til at lave pandekager eller omelet med fyld; og meget ofte vimsede 2 piger rundt og ryddede af bordene:-)
Lilian og Vibeke hoppede en tur i poolen inden vi skulle ud og se på motorcykler!!
Da vi ankom til Harley Davidson museet, fandt vi ud af, at jeg har været superheldig med planlægningen af turen. Det viste sig nemlig af der var et stævne for Harley Davidson entusiaster fra hele USA, som holdt til lige udenfor museet….. så der var ekstra meget at se på (for Kim!!)
En god, lang tur igennem museet, med mange oplysninger omkring disse motorcykler; F.eks fik vi at vide, at det 3. år der blev produceret Harley Davidson motorcykler, havde ejeren bestemt, at der hvert år skulle sættes en motorcykel til side, så de hele tiden ville have en original fra hver produktion…… det havde jo så også gjort det muligt, at have museet i dag!!!! Vi håber rigtig meget, at Kim fik sine lyster styret!
Da vi kommer ud, er der 2 der er ved at prøve en motorcykel, som kørte på en kørebænk, det vil sige, at de kunne prøve motorcyklerne uden at komme nogen vejene!! Kim fik sig naturligvis snakket for også at prøve!
Lilian, Vibeke og jeg gik i souvenirbutikken, hvor vi ikke fandt noget af interesse!!!! …. Ja, så det kan godt lade sig gøre!!!! Helene og Kim var gået videre over på en plæne, hvor der var gang i nogle konkurrencer. Først skulle deltagerne køre forbi 5 kegler, hvor de skulle lægge en tennisbold på toppen af hver kegle! den næste dyst gik ud på at man skulle køre hen til en spand, hive et boldbat op af spanden, slå til en bold der var placeret på en stolpe, og putte battet i en anden spand……. Det var åbenbart nemmere sagt end gjort!!
Nu var det tid til frokost, og gæt engang…. Ja, vi tog på Subway!!!
Efter frokost var det vores (pigernes) tur til at blive forkælet, så vi tog ud for at shoppe…. Har vi mon plads til det hele?!?
Pigerne hoppede en tur i poolen, jeg hvilede mig med lidt fjernsyn, og så var det tid til aftensmad. Vi besluttede os for at spise i restauranten på hotellet, men der var kun plads i baren, hvor der var temmelig højlydt; så i stedet gik vi ind ved siden af, hvor der var en ret god restaurant. Vi fik et bord ude på terrassen, men kunne stadig høre musikken gennem højtalere. Tjenerne kom jævnligt ud og så til os og de andre der sad udenfor; og de kunne sagtens finde på at synge med på sangene eller lave nogle få dansetrin – det var meget hyggeligt – og mirakuløst nok fik vi alle bestilt noget vi kunne lide!!
Så var det tid til seng – vi har en lang køredag igen i morgen!