17.juli

Jeg syntes bestemt, at jeg havde hørt Kims alarm, men var ikke sikker, så jeg kiggede søvnigt på mit ur…… kl. var 7 – vi skulle op kl. halv 6 – så nu er der ikke mere der må gå galt, for så har vi spildt vores billetter!!

Efter morgenmad, som ikke var overdådig, men bare almindelig ”amerikaner”-god!, satte vi os i bilen for at finde togstationen, hvilket heldigvis lykkedes ret godt. For at parkere, måtte vi overlade bilen med nøgler i til nogle parkeringsvagter…… Ja, vi kunne jo bare håbe at det var sikkert nok.

Vi fik lidt hjælp til billetterne, men det lykkedes da til sidst; og så var vi på vej til New York. Kl. var 8.20. Vi skulle være ved båden kl. 9 for at kunne nå sikkerhedstjk m.m. inden kl. 10. Da vi kommer ud af togstationen, spørger vi om hjælp, og får at vide, hvilken vej vi skal gå, og at det vil tage ca. 20 min. – kl. var 8.45!!!!

Det viste sig heldigvis, at det ikke gjorde så meget, at man var lidt forsinket. Og heldigvis havde vi billetter, så vi kunne gå direkte til sikkerhedstjek. Man skulle næsten tro, at vi skulle ud at flyve, for der var stort set den samme procedure. Jeg havde tidligere på turen købt en meget lille lommekniv, som jeg fik at vide, at jeg skulle huske at låse i et skab inden vi gik ind i soklen på Frihedsgudinden, for ellers ville de tage den!!

Båden gyngede en del da vi gik ombord, men det var faktisk ikke så slemt, da vi først kom ud på vandet. En ting jeg lagde mærke til i dag, var at der hele tiden var helikoptere i luften, og der var hele tiden betjente i nærheden….. og man kommer ikke ind nogen steder, uden at blive tjekket!!

Da vi ankom på øen, gik vi i informationen, for at være sikker på, hvad der ville være smartest at gøre først. Vi bliver hjulpet godt på vej, og får en seddel med spørgsmål, som vi skal have fundet svar på, for at pigerne kan blive udnævnt til Junior-Rangere!

Vi får låst vores rygsæk og knive;-) inde i et skab, som er kodet med fingeraftryk!! Så skal vi igennem endnu et sikkerhedstjek, for at blive lukket ind i Soklen, hvor man kan få lov at gå op ad 175 trin, for at stå lige under fødderne på Frihedsgudinden. Inde i selve soklen havde de sat gennemsigtige plader i ”loftet”, så man kunne se op, og få en fornemmelse af hvor stort et bygningsværk der er tale om, og hvilke konstruktioner der er brugt!! Vi havde snakket om muligheden for at komme op i kronen, men der skal man bestille billetter 3mdr i forvejen, og så hurtige havde vi ikke været ude – hvilket vi ikke havde så meget i mod, da det gik op for os, at det jo altså også forgik op ad trapper – elevatorerne var kun til nødstilfælder!!

Bagefter gik vi en tur igennem museet, som viste de forskellige forslag der var blevet lavet; hvem der havde samlet pengene ind; hvorfor der overhovedet skulle laves en sådan statue; hvem der havde tegnet, konstrueret og bygget statuen; og hvilket materialer der var blevet brugt. Et af de spørgsmål, vi ikke synes at finde svar på, var hvad der er særligt ved statuens højre fod. Vi spurgte en af vagterne, og han fortalte, at der er en lænke om foden, men at hun er i bevægelse, så hun er på vej til at sprænge lænkerne og fortsætte i frihed. Fri for tyranni og fangenskab!!!!

Pigerne blev taget i ed, og fik hver et Junior-ranger skilt, så de nu er med til at gøre hvad de kan for at bevare vores natur og historiske monumenter!!

Vi dragede videre til Ellis Island, som er den ø, man ankom til, da mange immigrerede til Amerika. Efter op til 3 måneder i et overfyldt skib med alt for lidt mad, var det første syn der mødte en Frihedsgudinden der bød velkommen, hvorefter man måtte vente på Ellis Island på at få mulighed for at komme ind i Amerika! Desværre var det alt for varmt ude, alt for koldt indenfor, vi var ved at være mættede af indtryk og vi var trætte efter den ”lange” gåtur og de mange trapper; så vi nåede ikke rundt og fik det hele med, og da vi satte os ind for at se en film om Ellis Island, var vi et par stykker der sad og blundede lidt!!!! vi valgte forholdsvis hurtigt at vende tilbage til New York, hvor vi besøgte nogle butikker på vejen op til togstationen igen, for at vejen ikke skulle være så hård; og fordi Vibeke trængte til nye sko…… og det gjorde hun. En af remmene i hendes sandaler gik løs, så vi var nødt til at gaffatape dem sammen igen!!!

Da vi nåede togstationen, skulle vi have fundet ud af det med billetterne igen; så vi spurgte en af vagterne, som fortalte, at når vi nu alligevel skulle tilbage i morgen, kunne vi lige så godt købe et ti-turs kort. Der var en del snakken frem og tilbage om det kort vi havde købt fra morgenen af, som indeholdte penge til 5 ture mere, men som kun ville virke 4 gange indenfor 20 minutter. Han mente af vi blev nødt til at købe en enkelt billet mere, for at få det til at hænge sammen, men Kim blev ved at påstå, at han jo bare kunne fordele de sidste 5 ture over 2 gange – til sidst gik det op for vagten, hvad det var vi prøvede at forklare ham, og at det var rigtigt, det Kim sagde!! I am not arguing. I am just explaining why I am right!!

Vi var noget spændte på at hente bilen, men der var ikke noget at bemærke….. så ville de jo heller ikke kunne drive den slags forretning!!

Pigerne hoppede en tur I poolen, imens vi bestilte mad. De kom hurtigt tilbage, det var ikke så sjovt, når der var så mange!! Maden var rigtig god…. Da vi fik den fordelt rigtigt, men der var alt for meget!!

Og så var det tid til at komme i seng. Godnat